Sprog uden alfabet
Disse malerier tager afsæt i en undersøgelse af, hvordan vi kommunikerer og aflæser billeder i en digital tidsalder. Værket er præget af kraftige farvelag og strukturerede rækker af lilla tegn, som umiddelbart kan minde om et skriftsystem – dog uden at være umiddelbart aflæseligt. Det skaber en stemning af kodesprog, hvor betydning hele tiden forskydes og genforhandles.
Gennem tykke, ekspressive penselstrøg i blå, hvid, sort og gule nuancer opstår en intens sanselighed og energi, der bryder med værkets underliggende struktur. Her balanceres mellem kontrol og intuition, mellem det systematiske og det spontane – en dualitet der spejler vores oplevelse af en verden, hvor menneskelig sansning og digital information konstant kolliderer.
Værket kan opleves som en samtidskommentar på maleriets vilkår i 2020’erne. Det trækker spor tilbage til abstrakt ekspressionisme, men peger samtidigt frem mod en postinternet-æstetik, hvor teknologiens formsprog og billedkultur er blevet en del af det kunstneriske vokabular. I en tid hvor skærme dominerer vores visuelle erfaring, insisterer værket på det maleriske som et sted for fysisk nærvær, eftertanke og visuel fordybelse.
“Sprog uden alfabet” peger på, hvordan vi navigerer i en verden præget af information, signaler og symboler – ofte uden at kende den fulde betydning. Det er et billede, man ikke nødvendigvis skal forstå, men snarere erfare.
Language Without an Alphabet
These painting explores how we communicate and interpret images in a digital age. The work is marked by bold layers of color and structured rows of purple forms that resemble a kind of script—yet one that resists direct translation. It evokes a coded language, where meaning constantly shifts and is open to reinterpretation.
Through thick, expressive brushstrokes in blue, white, black, and yellow tones, the painting generates a tactile energy that disrupts the underlying structure. It balances between control and intuition, system and spontaneity—mirroring our experience of a world where human perception and digital information continuously intersect.
The work stands as a contemporary reflection on the role of painting in the 2020s. It traces a lineage back to abstract expressionism, while also pointing toward a post-internet aesthetic, where the visual language of technology has become embedded in artistic practice. In a time when screens dominate our visual environment, this painting insists on the physical presence of the painted surface as a space for reflection, slowness, and sensory engagement.
“Language Without an Alphabet” gestures toward the ways we navigate a world shaped by signals, symbols, and data—often without fully understanding their meaning. It is not an image to be decoded, but one to be experienced.
